top of page

Tharos

​

Tharos er en udvidelse til bordrollespillet Ulvevinter, og bringer ekstramateriale til både reglerne og rollespillets univers.

Bogen er først og fremmest en hjælp til spillederen. Med Tharos befolkes verdenen Tharos af et stort galleri af konger, troldmænd, krigere, slyngler og uhyrer.


Du finder også en beskrivelse af provinsbyen Ulfshalle, som kan bruges som base for heltenes eventyr. Ulfshalle beskrives med bygninger, borgere, bønder og andet godtfolk, og fem hemmeligheder som byen gemmer på.

​

For spillerne er der beskrivelser af nye troldmandsformularer, og en hel række legendariske magiske ting, som gavmilde spilledere kan give til spillernes helte - eller til deres fjender.

 

Tharos er pt. ikke i handlen, men vil blive genudgivet.

 

I Tharos finder du:

♦ 20 nye troldmandsformularer, herunder den frygtede sortekunst.
♦ Nye sagnvæsener. Mød blandt andet mosekonen, havfolk og bjergtrolde.
♦ Magiske genstande; drikke og runestave, og legendariske våben, rustninger, smykker og meget mere.
♦ Beskrivelser af næsten halvtreds af Tharos’ vigtigste personligheder – og hvordan du kan bruge dem i dine eventyr.
♦ Byen Ulfshalle – og fem hemmeligheder som byen gemmer på.
♦ Tharos’ krønike – en kort gennemgang af verdenens ofte blodige historie.

 

Tharos 2. udgave - af Bjarne Sinkjær, med Rasmus Wichmann - 56 sider A4.

bottom of page